Tag-arkiv: 2015

Litorina IV investerer i Fresks

Litorina IV erhverver aktiemajoriteten i Fresks, en ledende svensk byggemarkedskæde i det nordlige Sverige med fokus på det professionelle segment.

Fresks har en årlig omsætning på SEK 875 mio. gennem sine 12 byggemarkeder under varemærkerne XL Bygg Fresks samt Gärdin & Persson.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på SEK 46 mio. til private equity fonden Litorina IV.

Se pressemeddelelsen fra Litorina her

Finanskalender for regnskabsåret 2016/17

Selskabsmeddelelse nr. 11 2015/16
København, den 6. januar 2016

Finanskalender for regnskabsåret 2016/17
Scandinavian Private Equity A/S forventer i næste regnskabsår, der udløber 31. januar 2017, at offentliggøre regnskabsmeddelelser på følgende datoer:

28. april 2016
Årsrapport for 2015/16
13. juni 2016

Delårsrapport for 1. kvartal 2016/17
15. september 2016  

Delårsrapport for 1. halvår 2016/17
15. december 2016 Delårsrapport for 3. kvartal 2016/17

Selskabet afholder ordinær generalforsamling mandag den 23. maj 2016 kl. 16.00. Anmodninger om at få emner optaget på generalforsamlingens dagsorden skal vi modtage senest fredag den 8. april 2016.

Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45) 30 66 96 30

Finanskalender 2016/17

Litorina IV sælger Eton

Litorina IV har indgået aftale om at sælge sin ejerandel i Eton, en ledende aktør på verdensmarkedet for premium herreskjorter.

Eton, der har hovedkontor ved Borås i Sverige, blev grundlagt i 1928. Selskabet har siden etableringen fokuseret på at fremstille og markedsføre herreskjorter i høj kvalitet. Eton har ekspanderet internationalt og leverer i år en million skjorter til kunder i 43 lande, hvoraf USA er det største marked.

Litorina IV investerede i Eton i 2012.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på SEK 46 mio. til private equity fonden Litorina IV.

Se pressemeddelelsen fra Litorina her

Litorina IV investerer i CarpetVista

Litorina IV erhverver aktiemajoriteten i CarpetVista, en verdensledende aktør inden for internetsalg af tæpper. CarpetVista tilbyder et bredt sortiment bestående af mere end 35.000 unikke tæpper fra maskinvævede tæpper til eksklusive håndknyttede tæpper.

CarpetVista blev grundlagt i 2005 i Malmø og har i dag en årlig omsætning på SEK 200 mio. Selskabet har hidtil fokuseret sin markedsføring på Europa, og de væsentligste markeder er i dag Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Norden.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på SEK 46 mio. til private equity fonden Litorina IV.

Se pressemeddelelsen fra Litorina her

Apax Europe VII sælger Rhiag

Apax Europe VII har indgået aftale om at sælge Rhiag-Inter Auto Parts Italia S.p.A (“Rhiag”), en ledende paneuropæisk distributør af reservedele til personbiler og erhvervskøretøjer. Rhiag har aktiviteter i Italien, Tjekkiet, Schweiz, Ungarn, Rumænien, Ukraine, Bulgarien, Slovakiet, Polen og Spanien. Rhiag opererer gennem 247 distributionscentre samt 10 centrallagre og betjener mere end 100.000 professionelle kunder.

Apax Europe VII investerede i Rhiag i 2013.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på EUR 30 mio. til private equity fonden Apax Europe VII.

Se pressemeddelelsen fra Apax her

Litorina IV investerer i KungSängen

Litorina IV har indgået en aftale om at købe aktiemajoriteten i KungSängen, en ledende svensk producent og forhandler af senge og sengeudstyr.

Selskabet har en omsætning på ca. SEK 300 mio. og sælger mere end 30.000 senge om året gennem 37 KungSängen butikker, en distributør i Finland samt egen webbutik.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på SEK 46 mio. til private equity fonden Litorina IV.

Se pressemeddelelsen fra Litorina her

Delårsrapport Q3 2015/16

Selskabsmeddelelse nr. 10 2015/16
København, den 14. december 2015

Delårsrapport for perioden 1. august 2015 – 31. oktober 2015
Resultat for 3. kvartal 2015/16 udgør DKK -3,8 mio. Egenkapitalen udgør DKK 633 mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 14.610. Ekstraordinært udbytte på DKK 1.000 pr. aktie.

Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har i dag behandlet og godkendt Selskabets delårsrapport for perioden 1. august 2015 – 31. oktober 2015. Delårsrapporten har følgende hovedpunkter:

  • Resultatet udgør DKK -3,8 mio. for 3. kvartal 2015/16 og DKK 72,5 mio. for perioden 1.-3. kvartal 2015/16.
  • Investeringer i private equity fonde har givet et afkast på i alt DKK -0,9 mio. i 3. kvartal 2015/16 og DKK 78,1 mio. i perioden 1.-3. kvartal 2015/16.
  • Kapitalandele i private equity fonde udgør DKK 626 mio., svarende til 99% af nettoaktiverne.
  • I 3. kvartal 2015/16 har SPEAS indbetalt DKK 3,1 mio. til private equity fondene under de afgivne investeringstilsagn.
  • Selskabet har i samme periode modtaget DKK 90,9 mio. i provenu fra exits, rekapitaliseringer mv.
  • Ordinært udbytte på DKK 1.500 pr. aktie er udbetalt 3. juni 2015, og ekstraordinært udbytte på DKK 1.500 pr. aktie samt DKK 2.000 pr. aktie er udbetalt 31. juli 2015 henholdsvis 6. oktober 2015. Siden regnskabsårets start har SPEAS i alt udbetalt DKK 217 mio. i udbytte.
  • Bestyrelsen har besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte på DKK 1.000 pr. aktie. Udbyttet udbetales 21. december 2015, og SPEAS aktien handler eksklusiv udbytte fra og med torsdag den 17. december 2015.
  • Egenkapitalen udgør pr. 31. oktober 2015 DKK 633 mio., svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 14.610.
  • Egenkapitalafkastet udgør -0,6% i 3. kvartal 2015/16 og 9,8% i perioden 1.-3. kvartal 2015/16.
  • På baggrund af det opnåede investeringsresultat, forventes uændret for indeværende regnskabsår et egenkapitalafkast, der overstiger Selskabets langsigtede forventning om et afkast af egenkapitalen på 8-9% p.a. Årets resultat vil være afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder.

Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45) 30 66 96 30

2015 10 Q3

EQT V, Scandic børsnoteret

Scandic Hotels Group AB, et EQT V porteføljeselskab, er påbegyndt handel på Nasdaq Stockholm.

Scandic blev grundlagt i 1963 og er den største hoteloperatør i Norden med et unikt netværk af 224 hoteller med næsten 42.000 hotelværelser i alt. Hotellerne er fortrinsvist beliggende i Norden.

EQT V investerede i Scandic i 2007.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på EUR 40 mio. til private equity fonden EQT V.

Se pressemeddelelserne fra Scandic her

EQT V, Dometic børsnoteret

Dometic Group AB, et EQT V porteføljeselskab, er påbegyndt handel på Nasdaq Stockholm.

Dometic producerer og sælger en bred vifte af produkter til brug i autocampere, campingvogne, lastbiler, luksusbiler samt fritids- og erhvervsbåde. Produkterne omfatter køleskabe, køkkenudstyr, ovne, klimaanlæg, vandvarmere, toiletter, markiser mm.

EQT V investerede i Dometic i 2011.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på EUR 40 mio. til private equity fonden EQT V.

Se pressemeddelelserne fra Dometic her

Norvestor VI investerer i Phonero

Norvestor VI har investeret i Phonero AS, en mobil virtuel netværksoperatør, der tilbyder telekommunikationstjenester til mindre og mellemstøre virksomheder i Norge. Selskabet har hovedkontor i Kristiansand og afdelinger i Oslo, Stavanger, Bergen og Trondheim.

Phonero havde i 2014 en pro-forma omsætning på NOK 1.041 mio. og har 195 medarbejdere.

SPEAS har afgivet et investeringstilsagn på NOK 80 mio. til Norvestor VI.

Se pressemeddelelsen fra Norvestor her