Private equity som aktivklasse

Investering i private equity relevant, fordi der kan opnås et merafkast i forhold til investering i børsnoterede aktier, og en risikospredning, der øger robustheden af den samlede portefølje.

Private equity har da også skabt gode afkast for investorerne. I perioden 1980-2011 har de 25% bedst performende europæiske buyoutfonde i gennemsnit leveret et afkast på 30,1% p.a. Private equity fonde har for stort set samtlige etableringsår fra 1984 til 2008 givet et signifikant merafkast i forhold til en tilsvarende investering i S&P indekset – i gennemsnit ca. 3,0% årligt!

Værdiskabelsen i private equity skabes gennem aktivt ejerskab – en dedikeret ejer med adgang til yderligere kapital til finansiering af vækst. Det aktive ejerskab vurderes endnu vigtigere for værdiskabelsen i perioder med vanskelige markedsforhold.

Det aktive ejerskab medfører et konstant fokus på at identificere og gennemføre værdiskabende tiltag, herunder at accelerere den langsigtede vækst og gennemføre varige operationelle forbedringer. Redskaberne er typisk et stærkt ledelsesteam, herunder bestyrelse, der alene arbejder i ejernes interesser, effektive rapporteringssystemer samt korte beslutningsprocesser.

SPEAS er af den overbevisning, at det konstante fokus på værdiskabelse også fremover skaber basis for et merafkast af private equity investeringer.

Private equity fokuserer på den langsigtede værdiskabelse, netop fordi ejerperioden er begrænset! Helt afgørende for et godt afkast i private equity er værdien af selskabet på salgstidspunktet, og den højeste værdi opnås nu engang for et velkørende selskab.

Ud over aktivt ejerskab skaber private equity også værdi for sine investorer gennem effektive købs- og salgsprocesser samt optimering af kapitalstrukturen. I forbindelse med køb af et selskab har private equity fonden typisk adgang til al relevant information og udarbejder en grundig forretningsplan sammen med ledelsen, før selskabet købes. Da private equity fonden har adgang til at skyde yderligere kapital ind i selskabet, er der mulighed for at optimere kapitalstrukturen i ejerperioden, og salgsprocessen forberedes ofte allerede på investeringstidspunktet med henblik på at identificere de mest oplagte købere.

Men naturligvis er der også faldgruber i private equity markedet. Aktivklassen er illikvid samt forbundet med høj risiko og kun velegnet til langsigtede investorer. Der er også relativt høje omkostninger forbundet med investering i private equity – dels er private equity modellen med udvælgelse af investeringer og aktivt ejerskab ressourcekrævende, og dels ligger der et stort arbejde bag udvælgelsen af og investering i private equity fonde. Udvælgelse og adgang til gode private equity fonde er afgørende for afkastet, og der er store gevinster forbundet med at investere i de bedste fonde i forhold til gennemsnittet.

Allokering til private equity
Til den langsigtede investor tilbyder private equity ud over merafkast også diversifikation. Diversifikationsgevinsten er dog vanskelig at opgøre i praksis, da datagrundlaget for private equity i sagens natur er begrænset. Teoretiske modeller viser således typisk en optimal allokering til private equity på mellem 0% og 30% af aktiverne.

I praksis vælger mange europæiske institutionelle investorer en allokering til private equity på op til 10% af deres samlede aktiver. I USA er der dog flere eksempler på store institutionelle investorer, som investerer 10-20% af deres samlede aktiver i private equity; enkelte endda mere end 20%.

Baseret herpå vurderes den langsigtede investor at kunne allokere op til 20% af sine aktiver til private equity afhængig af sin risikoprofil.

Allokering