Ekstraordinært udbytte

Selskabsmeddelelse nr. 9 2016/17
København, den 8. juli 2016

Ekstraordinært udbytte
SPEAS har i løbet af 2. kvartal 2016/17 modtaget exit provenu fra private equity fondene, så Selskabets likviditet nu overstiger det aktuelle likviditetsbehov.

SPEAS agter at udlodde mest muligt af sin likviditet under hensyntagen til de udestående investeringstilsagn, og bestyrelsen har derfor besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte på DKK 1.500 pr. aktie, svarende til i alt DKK 65,2 mio.

Udbyttet udbetales torsdag den 14. juli 2016, og SPEAS aktien handler eksklusivt udbytte fra og med tirsdag den 12. juli 2016.

Bestyrelsen er i henhold til Selskabets vedtægter bemyndiget til at udlodde ekstraordinært udbytte.

Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45) 30 66 96 30

160708 2016 09 Ekstraordinært udbytte