Ekstraordinært udbytte

Selskabsmeddelelse nr. 7 2015/16
København, den 23. juli 2015



Ekstraordinært udbytte
SPEAS har i løbet af 2. kvartal 2015/16 modtaget exit provenu fra private equity fondene, så Selskabets likviditet nu overstiger det aktuelle likviditetsbehov. I 3. kvartal 2015/16 forventes private equity fondene at distribuere yderligere exit provenu til Selskabet baseret på annoncerede, men endnu ikke afsluttede, salg af porteføljeselskaber.

SPEAS agter at udlodde mest muligt af sin likviditet under hensyntagen til de udestående investeringstilsagn, og bestyrelsen har derfor besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte på DKK 1.500 pr. aktie, svarende til i alt DKK 65,2 mio.

Udbyttet udbetales fredag den 31. juli 2015, og SPEAS aktien handler eksklusivt udbytte fra og med onsdag den 29. juli 2015.

Bestyrelsen er i henhold til Selskabets vedtægter bemyndiget til at udlodde ekstraordinært udbytte.


Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45) 30 66 96 30

2015 07 150723 Ekstraordinaert udbytte